- Created By:
- Nicoline Gad
- Collecting for:
- Copenhagen Marathon
Copenhagen Marathon 2027
Jeg løber Copenhagen Marathon til fordel for Psykiatrifonden, fordi psykisk sygdom er et område, der betyder meget for mig – både personligt og fagligt.
Gennem mit arbejde i sundhedsvæsenet har jeg været helt tæt på mennesker med psykiske lidelser. Jeg har set, hvor stor en forskel den rette hjælp kan gøre, men også hvor ofte mennesker og deres pårørende møder et system, der mangler tid, ressourcer og de nødvendige tilbud. Det er et område, der alt for længe har stået i skyggen af resten af sundhedsvæsenet.
For mig handler det ikke kun om at samle penge ind. Det handler også om at være med til at skabe større synlighed omkring psykisk sygdom, nedbryde tabuer og støtte arbejdet for bedre behandling, mere forskning og stærkere psykiatriske tilbud.
42,195 kilometer er mange skridt. Hvis de samtidig kan være med til at skabe bedre vilkår for mennesker med psykisk sygdom og deres familier, så er hvert eneste skridt det hele værd.
Jeg håber, du vil være med. Uanset beløb er din støtte en investering i et område, som angår os alle – og som fortjener langt mere opmærksomhed, end det får i dag <3 TAK
Recent activity
-
Anonymous User donated 150 kr.
-
Anonymous User donated 50 kr.
